På tur i Gullruta - ved to av dem

HT-nytt har mottatt beskrivelse av en «fantastisk vandretur» på Gullruta i Etnefjellene i juli 2020 fra to danske fjellvandrere, Jesper Nordling og Katrine Sonnenschein. Våre danske venner har hver for seg skrevet om turen. 

KATRINE:

Fra den 13. til den 18. juli var jeg på en fantastisk vandretur med Den Norske Turistforening på "Gullruta - med vri". Vi startede i Svandalen og sluttede i Sauda. Jeg har været på en del vandreferier tidligere, herunder Den Norske Turistforening i 2006. Men Gullruta med vri var specielt bemærkelsesværdig på grund af naturen, den gode stemning i gruppen, og meget dygtige turledere. Turen var virkelig flot med snedækkede fjelde, masser av elve, vi måtte passere, og i det hele taget en betagende natur. Vi havde godt vejr det meste af tiden undtagen et par dage til sidst, hvor det regnede en del. Den anden sidste dag på ruten var den mest fysisk krævende både på grund af sværhedsgraden og vejret, som gjorde at stierne var rimelig glatte. Vi blev vist alle gennemblødte de dage, men havde god mulighed for at tørre tøjet i hytterne.

Hytterne vi boede i var selvbetjente, så vi blev delt ind i hold, hvor vi skulle hjælpes ad med at lave aftensmad, vaske op, forberede morgenmad og hente vand. Det var hyggeligt at have opgaver at lave. De andre var nordmænd, men vi blev taget virkelig godt imod. Da jeg ved tilmeldingen fortalte, at jeg var veganer fik jeg at vide, at der var begrænset med veganske madvarer i hytterne, og at det ville være godt, hvis jeg selv tog lidt med. Men jeg kom på ingen måde til at lide nød, især da turlederen havde været forbi nogle af hytterne før turen for at forsyne dem med nogle grøntsager og andre friske madvarer. Det var så vidt jeg forstod en ekstra service, som jeg ikke have regnet med. Der var intet bad i hytterne, og vi måtte bade i søerne undervejs, hvilket nogle af os gjorde (de var rimelig kolde). Der var selvfølgelig også mulighed for almindelig vask.

Uheldigvis begyndte sålen på min ene vandrestøvle at gå i stykker lidt efter lidt allerede efter tre vandredage. Den sad til sidst så løs, at den kunne tages helt af. Men turlederne var begge behjælpelige og kreative. De satte tape og bandt snore rundt om skoen, og der blev sat nyt på hver dag. Så sålen sad fast og skoen fungerede faktisk lige til den allersidste dag, hvor den så heller ikke kunne mere. Selv om det var en virkelig uheldig hændelse, hæmmede det ikke min vandring.

Da vi to kom fra Danmark og ikke var med bil ville vi have haft et problem med offentlig transport på hjemturen fra Sauda til Stavanger (hvorfra vi havde vores fly tilbage), og vi ville have været nødt til at gå glip af den sidste vandredag. Men heldigvis arrangerede Turistforeningen, at vi kørte med en anden turdeltager frem og tilbage fra Stavanger til Sauda. Det var vi meget taknemmelige for. Inden vi tog vores afsked med gruppen den sidste dag, sluttede vi af med en hyggelig middag på Sauda Fjordhotell. Alt i alt var turen en rigtig god oplevelse, som jeg stærkt kan anbefale alle, der kan lide at vandre i fjellene og komme tæt på naturen.

JESPER:

Jeg har aldrig før været på vandretur. Heldigvis har min kæreste Katrine været afsted mange gange. Hun bestilte turen til Gullruta og var sød til at instruere mig i al det udstyr, jeg skulle købe.

Jeg er i god fysisk form, da jeg både løber, spiller floorball og fodbold. Men den første dag var jeg alligevel nervøs. Tænk hvis jeg ikke kunne følge med de hurtige nordmænd! Det gik fint nok, og jeg holdt farten. Fra den anden dag fik jeg lov at gå med op foran, og derefter kiggede jeg ikke tilbage. Nu var jeg også blevet en rigtig vandrer!

En ting der slog mig var, at selv om gruppen ikke bestod af helt unge folk, så var alle i virkelig god fysisk form. Jeg har forstået, at modsat det at stå på ski, så er det ikke alle nordmænd, som vandrer i fjeldene. Alligevel virker adgangen for nordmænd til bare at gå ud i den smukke lokale natur så meget nemmere, end hvis man som i Danmark skal melde sig til en sportsgren først, for at blive fysisk aktiv. Jeg fik fornemmmelsen af, at den sunde livsstil nærmest var for alle, akkurat som "Allemandsretten". Vores frivillige bagstopper Toralf var 72 år. Uden brug af stave kunne han med lethed gå forbi udfordringer, hvor jeg som 47-årig gik i stå. Og hurtigere. Og med dobbelt oppakning.

Når vi ankom til vores 5 hytter på turen var alt selvbetjening. Det lyder måske hårdt, men for mig var det bare med til at skabe en bedre holdånd. Alle hjalp til. En af afterne skulle Katrine og jeg lave mad, men der var mindst 4 andre, som hjalp os hele vejen. Det gav en fantastisk oplevelse af overskud.

Til sidst på turen havde vores værter ved ankomsten til Sauda arrangeret en tidlig middag på Sauda Fjordhotell. Det var første gang jeg så hele vores gruppe i ”civilt” tøj i stedet for vandreudstyr. Det gav et andet indtryk af folk og gjorde det klart for mig, at vi under hele vores tur havde oplevet noget helt specielt: Ikke alle mennesker er heldige nok til at bo i Norge og opleve den fantastiske skønhed, men det havde vi. Til trods for at vi i gruppen selvfølgelig er forskellige mennesker, så havde vi oplevet den lighed mellem mennesker, som kommer med en hverdag, hvor det kun kan blive godt, hvis vi samarbejder. Endelig havde vi dyrket sundheden. Vi havde forladt vores liv med kompleksitet og overforbrug for i en uge at dyrke os selv og hinanden. Det var let at nyde.

Tusind tak til vores guider Bjørn og Toralf, og til hele gruppen for at komme sikkert igennem min første vandretur. Tak for al hjælpen til at få en hel ny måde at tage på ferie på.

Takk til våre sponsorer av HT-nytt!

Skrevet av Lotte Størksen 9. desember 2020